Mere om enneagrammet
Håndbog og kurser
Ennegrammet tager udgangspunkt i 9 grundlæggende persontyper med deres grundværdier og laster. Værdier og laster hænger sammen - til enhver værdi er der en skyggeside. At få belyst hvad der er ens skyggeside (basale udfordring) kan på samme tid være lidt ubehageligt og en lettelse. En lettelse fordi man indser at ens skyggeside ikke er så skræmmende som man måske troede. Vi bruger ofte meget energi på at undertrykke vores ukendte skyggesider, og denne energi bliver frigjort ved at få kendskab til ens enneagramprofil og få mulighed for at lære hele sig selv at kende.
Enneagrammet beskriver arketypiske tænke- og væremåder, og frem for noget fortæller enneagrammet, at det vi hver især måske tror er en særegenhed ved netop os, i virkeligheden tilhører en slags matrix eller skabelon, som er vores grund enneagramtype. Det kan måske også være lidt skræmmende, at noget så intimt som vores psyke slet ikke er så privatejet som vi måske tror, men det kan også være befriende at erkende, at man 'ikke er alene'.
Udover at vise at enhver værdi har en skyggeside, fortæller enneagrammet også hvilke udviklingsveje og faldgruber personen har. Hvordan han eller hun reagerer under pres og hvad der er et godt træningsprogram for vedkomne.
'Lær at omgive dig med færre idioter' har været en slags motto for "Enneagramhåndbogen" - se under "bøger, cd'ere og DVDere". Pointen er naturligvis, at du med enneagrammet lærer at værdsætte hvor forskelligt mennesker opfatter den samme ydre virkelighed. Man har muligheden for at blive mere tolerant, og at værdsætte sin egen personligheds unikke egenskaber, samtidig med at man i højere grad accepterer andres forskellighed, og f.eks. erkender at man hverken er nogen stor helgen fordi man ofte foretrækker ensomhed, eller tryghedsnarkoman fordi man vægter sikkerhed højt. Man er blot forskellige enneagramtyper!
Få tilsendt materiale ved at trykke på nedenstående knap